Mini

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
8 - 9 år
Mødedag/tid: 
Tirsdag kl. 18:30 - 20:00
Ledere: 
Leif
Thomas
Monika
Brian
Deepa
Anja
Per
Minifoto

Minier

SpejderSpejder

Vil du være Mini Spejder hos Erik Harefod Spejderne?

Vi holder Møde hver tirsdag kl 18.30 - 20.00 hvor vi leger lidt og lærer alle mulige spændende Spejderting. Vi tager til Løb med Spejdere fra andre Grupper, vi tager på hyggelige weekend ture med overnatning, og så er der en uges Sommerlejr i sommerferien, nogle gange bare os selv, nogle gange hele Gruppen og enkelte gange er vi rigtig mange, enten sammen med 8-10 andre Grupper eller en stor fælles Lejr for alle Korps i hele Danmark.

 Minierne holder udendørsmøder hele året, så en Mini Spejder skal altid have tøj og fodtøj på efter vejret.

 

SnitteSnitte

Mini Spejderne tager knivbevis, så de må bære og bruge dolk til Spejder. Der er nogle af Spejderne, som er vant til at bruge kniv hjemmefra, og flere som ikke er, så der er praktiske øvelser for alle i sikkerhed og brug af dolk inden de får Mærket. Dolk og knivbevis er dog kun sikkert, hvis Spejderen er ansvarsfuld i sin brug af dolken.

 

 

1.hjælp1.hjælp

For en Spejder er det vigtigt at kunne hjælpe andre, derfor lærer Mini spejderne basal 1.hjælp, så de har mulighed for at kunne agere, i stedet for måske at være lidt bange eller bare stå og kigge. 1.hjælp er en af de røde tråde op igennem Grenene, og der bliver bygget på Spejdernes viden om emnet jo ældre de bliver.

 

 

BesnøringBesnøring

Når Spejderne er på Sommerlejr, bygger vi selv vores Lejr op ved hjælp af rafter og reb/sisal. Derfor er det vigtigt, at Mini Spejderne kan binde de vigtigste knob, stik og besnøringer. Det bruger vi tid på at øve til nogle af Møderne, og enkelte Spejdere synes, at der er andre aktiviteter, der er mere spændende end at binde, men på Sommerlejren opdager alle, hvad det skal bruges til, og hvor vigtigt det er at kunne lave et godt knob, et rigtigt stik og en stram besnøring.

 

BålBål

Ild er en uundgåelig del af at være Spejder.

Helt fra de små Mikro Spejdere og op til Seniorerne og Lederne er Bålet en stor del af Spejderlivet. Det starter med usikkerhed og begejstring, henover lærdom i tænding, ild, sikkerhed og Båltyper, til vigtigheden ved madlavning og Lejrliv. Som Mini Spejder starter vi med at kunne tænde en tændstik, og den store Mini kan lave et Bål med materialer fra Naturen, tænde det og holde det ved lige.

 

SkovSkov

Spejdere er meget glade for Naturen, og Skoven er også et dejligt sted at nyde den. Mini Spejderne oplever Skoven på alle årstiderne. Vi holder flere af  Møderne i Skoven, så Spejderne kan opleve årstiderne og Naturens skiften henover året. Vi går gennem Skoven både i varme og kulde, og slutter altid af med et Bål og varmede skumfiduser på snittede pinde.

 

 

Vi har fået ulvenavne - kan ses som vedhæftede fil

 

 

 

 

Mødeindhold ligger under: Kalender / Mini-fanen.

Hvis du er forhindret, så husk at melde afbud.
Vejledning for afbud til tirsdagsmøder findes under Afbud til Minimøde i menuen til højre.