Ølstykkespejdernes yngste gren søger flere engagerede ledere. Mikroerne er for spejdere i 0. - 1. klasse, ca. 6 - 8 år.
Baggrund
Hos Mikroerne har vi mange medlemmer der glæder sig til at komme til spejder hver onsdag.
Det er dejligt, at så mange børn ønsker at blive spejdere, men det ligger samtidig et større pres på ledergruppen, der skal sikre, at alle mikrospejdere får noget ud af at være til spejder.
Vi står i en situation hvor en af de faste mikroledere stopper i gruppen efter årets mikrosommerlejr.
Derfor søger vi flere engagerede mikroledere, så vi også i fremtiden, kan tilbyde alle de glade børn at deltage i verdens bedste fritidsaktivitet.
Hvorfor Spejderleder?
HVIS du syntes, det vil være spændende at gøre en forskel for børnene og hjælpe dem med at udvikle sig, så de kan tage ansvar for sig selv og hinanden, og lære dem at de kan rigtig mange ting, hvis de selv prøver, i stedet for at nogen gør det for dem.
HVIS du syntes, det er fantastisk at få ungerne væk fra værelserne fyldt med TV og spillemaskiner og ud i luften og vejret.
HVIS du selv har lyst til at være ude og bruge naturen til møderne og måske også deltage på lejre og ture og opleve spændende friluftsaktiviteter.
HVIS du har lyst til at blive en del af et stort fællesskab af ligesindede, voksne mennesker, der alle interesserer sig for børnene, spejderlivet og de værdier det bygger på. SÅ skal du da være spejderleder!
Hvis du vil hjælpe os og mikroerne, eller ønsker du at høre mere, så kontakt mikrolederne på: mikro@erik-harefod.dk
Spejderhilsen
Mikrolederne