Alle i gruppen inviteres til oprykningsceremoni på Spejderengen, lørdag d. 29. august.
I år kommer oprykning mellem grenene til at foregå anderledes end den plejer.
Ledergruppen har i fællesskab besluttet at den traditionsrige oprykningstur til Væreharebo ikke kan gennemføres grundet Covid-19.
I stedet mødes hele gruppen til en oprykningsceremoni på Spejderengen hvor vi får sagt pænt farvel og velkommen til dem der rykker op.
Alle spejdere opfordres til at deltage og familier og søskende er velkommen til at være med, jo flere der kommer, jo festligere bliver det for oprykkerne.
Efter ceremonien vil der være is til alle, så tilmelding er nødvendig så vi ved hvor mange is vi skal købe.
Vi regner med at vi er færdige på Spejderengen kl. ca. 11:30.